Vidensdeling

Myter om at Lokal Anvendelse af Regnvand ikke kan ske i koldt klima er der mange af. Talrige erfaringer fra det kolde grænseland mellem USA og Canada viser imidlertid, at anlæggene fungerer ganske udmærket.

(226 KB)

Artikel baseret på foredrag i norsk Vannforening om at tage hånd om regnvand og specielt vejvand lige hvor det falder. Skabe en positiv værdikæde ved at anvende vandet helt lokalt inkl. i tætte byområder. 

(186 KB)

NoDig metoder kombineret med Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR / LOD) er et alternativ til anvendelse af stadig større rør, når afløbssystemet skal fornys. Ikke alene generer NoDig byens liv mindre end store gravearbejder. Med LAR / LOD skabes også en smukkere, blå-grøn by, og NoDig anvender mindre energi. 

(3,94 MB)

Tag hånd om regnvandet, hvor dråberne falder. Det er ægte Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR / LOD), når det er bedst. Sådan gør mange byer, hvor LAR i årtier har været reglen i stedet for undtagelsen.

(6,90 MB)

Alt tyder på, at der skal håndteres stadigt større mængder regnvand i byerne. Skal oversvømmelser og forurening undgås med den traditionelle bortledning, skal rør og bassiner udbygges i den helt store stil.

Men tages der hånd om vandet i det lokale miljø, kan der anvendes andre løsninger, f.eks. LAR, og vandet kan forstærke en bys kvaliteter. Vandet giver liv, oplevelser, rekreation, som den livsnerve det er.

(325 KB)

Alle prognoser om klimaforandringer siger, at vi får mere regnvand. Hvad så med anvendelsen af NoDig metoder og LAR?

I mange tilfælde betyder NoDig renovering et mindre tværsnit i afløbsledningen.

Hænger det sammen ?

(886 KB)

Ofte stopper den lokale anvendelse af regnvandet, LAR, med et "nedsivning kan ikke lade sig gøre her".

Lokal anvendelse af regnvandet er imidlertid meget mere end alene nedsivning. Det er med forsinkelse og kombinationer af forskellige anlægstyper de blå-grønne, rekreative oaser skabes.

Artiklen viser, at regnvand er en ressource, som kan anvendes på mange måder.

(290 KB)

Debatindlæg i Politiken, som bl.a. konkluderer, at de rigtig smukke og bæredygtige anlæg for regnvand opnås, når de skabes af byplanlæggere, arkitekter, ingeniører og entreprenører.

Erfaringerne viser, at ved et sådant samarbejde kan der opnås optimal udnyttelse af de lokale muligheder, ressourcer og LAR.

(3,91 MB)

Debatindlæg i Politiken, som bl.a. konkluderer, at de mange løsninger for regnvand, fx LAR, skal kombineres efter behov. Også efter skybrud, og kloakkerne skal selvfølgelig indgå. Et hav af udenlandske erfaringer viser, at dette er vejen fremad.

(Indlægget var foranlediget af mediedækningen mv. af skybruddet i København 2.juli 2011, og førte til en stor konference om de skadelige regn.)

(995 KB)

Tag hånd om regnvandet, hvor dråberne falder. Det er ægte Lokal Anvendelse af Regnvand, når det er bedst, enklest og smukkest. Sådan tænker og gør mange byer, hvor LAR i årtier har været reglen i stedet for undtagelsen.

LAR er meget andet end nedsivning. Fokus på forsinkelse og på at kombinere forskellige typer af anlæg er en meget vigtig del af planlægning og valg af de mest effektive anlæg til Lokal Anvendelse af Regnvand.

(296 KB)

Vand fra veje, parkeringsarealer og pladser er en ganske stor del af det regnvand, der kommer til afløbsledninger, når det regner. Det fylder godt i rørene og er ofte årsag til oversvømmelser i kældre og overløb, der forurener vandløb og søer, samt til overbelastning af renseanlæg.

Fokus på enkle rensemetoder, fx jorden i LAR-anlæg.

(2,64 MB)

Tyskland startede Lokal Anvendelse af Regnvand, og flere amerikanske byer og stater har hentet stor inspiration i Tyskland. Over hele Tyskland, i små og store byer, er der udført utrolig mange LAR-anlæg gennem de sidste 25-30 år. Og der er fortsat stor aktivitet med små og store anlæg, private og offentlige.

Til gengæld har Australien og USA i høj grad taget over som udvikler, og LAR anvendes her i stærkt voksende omfang. Det viser konferencerne Stormwater i Melbourne i efteråret 2012 og Low Impact Development i sensommeren 2013 i Minnesota, hvor jeg har deltaget.

(432 KB)

Vejvands forurening og behov for rensning er ofte til debat. Der introduceres derfor i disse år mange nye metoder og anlæg til rensning af vejvand / beskidt regnvand. Nogle mere fancy og nogle mere voldsomme, inkl. økonomisk, end andre. Derfor er det godt at se afprøvede produkter dukke op. SediPipe er sådan et produkt.

(258 KB)

Kronik i ingeniøren, der bl.a. konkluderer, at der skal tages hånd om regnvandet, hvor dråberne falder, og at de helt store muligheder opstår, når anlægstyper til LAR kombineres, f.eks. et grønt tag, en græsplæne og et regnbed.

Endvidere at vandplanlægning helt fra starten skal indgå aktivt i en kommunes byplanlægning, og at den kommunale strategi for anvendelse af regnvand skal sikres allerede i kommuneplanen.

(2,41 MB)

Om gennemførelsen af et af Danmarks største anlægsprojekter i partnering. - Afløbssystemet omkring Odense Havn, der blev ombygget med blandt andet tun­nelering og andre ledningsanlæg i store dimen­sioner og store dybder. Flere steder under meget vanskelige adgangs- og jordbundsforhold.

(medforfatter Gerda Hald, VandCenter Syd)

(823 KB)

Benchmarking er sammenligning, men i høj grad også at hente inspiration hos andre. Nøgletal giver nogle konkrete fingerpeg om virksomheden, men ikke "den hele sandhed”. Med proces-benchmarking kan man gå i dybden, blive klogere og gøre en god arbejdsplads endnu bedre.

Samarbejder med fokus på åbenhed og sammenligning er gode muligheder for udvikling af en organisation. Benchmarking er her et godt værktøj.

(2,91 MB)

Når det gælder øget samarbejde og åbenhed hos alle parter omkring gennemførelse af anlægsarbejder, er der på det seneste startet flere opgaver med anvendelse af partnering. I artiklen omtales erfaringer på grundlag af opgaver inden for vand og afløb, hvor der især er sat fokus på faglig kreativitet og bred inddragelse af erfaringer og udvikling undervejs i projekterne.

(6,17 MB)

At dømme efter indmeldin­gerne fra kommuner kommer der mere og mere olie/fedt til afløbssystemer. Det har kon­sekvenser. Det betyder blandt andet, at vandløb og søer belastes ekstra, driften af mange afløbsledninger bliver dyrere, og behovet for forny­elser stiger, da mange lednin­ger er vanskelige at rengøre, hvis fx opbygning af fedt mv. får lov at fortsætte gennem længere tid.

(234 KB)

Vand- og afløbsbranchen befinder sig i disse år midt i nye tider for ledelse og medarbejdere. Krav om økonomiske og tekniske effektiviseringer, nye organiseringer, nye krav fra myndigheder, øget kundefokus etc.

Artiklen beskriver en række strategiske forhold og tendenser, som viser, at udfordringerne for alle parter i VA-branchen, forsyninger, kommuner, entreprenører, rådgivere og andre leverandører, aldrig har været større.

(611 KB)

Erfaringer fra gennemførelse af flere processer med udformning af strategier og nye organisationer for bl.a. vand- og afløbsvirksomheder / forsyninger.

Hvad påvirker virksomheden ? Hvad skal målene være ? etc. - Vi vil, Vi kan, Vi tør, Vi gør

Værktøjer og metoder. Handlingsplaner. Kommunikation og information.

(274 KB)

Artiklen beskriver muligheder for at skabe forbedringer ved at anvende andres gode erfaringer. Belyst med eksempler fra gennemførte opgaver. Arbejdsmetoden er benchmarking og proceslæring.

(260 KB)

Vinderbidrag om fremtiden vand, forsyninger, drift og vedligeholdse, LAR, mv. 

Dommerkomiteens begrundelse:

“Besvarelsen giver en bred tilgang til vand. Den anskuer vand fra mange perspektiver og giver dermed vandet værdi i flere dimensioner. Især vandets værdi er et element, der vil få fokus i fremtiden. Besvarelsen er visionær og forholder sig konsekvent til problemstillinger frem til år 2020.

Den er velskrevet og kommer godt rundt om hele vandområdet. Især perspektiverne omkring udvikling af viden og kompetencer på området er vigtige. Besvarelsen er spændende læsning om vand over en bred front, som man kan blive klogere af.”

(medforfatter Christen Ræstad, Norge)

(1,51 MB)

Indspil om udfordringer og muligheder for mange forsyninger i forandringens tegn ved realiseringen af Regeringens og Folketingets aftale om en mere effektiv vandsektor samt krav om effektiviseringer og forandringer som følge af kommunalreformen. Inkl. om organisationer, strategi og benchmarking. Der sættes en ny dagsorden.

(309 KB)

Hvorfor al den snak om partnering. Joh, de mange gode erfaringer fortæller, at der her ligger masser af muligheder: Fx at bygherren alene betaler for det, han får, og resultaterne og arbejdsklimaet er bedre.

Partnering er specielt velegnet for bygherrer, som i forvejen er vant til et åbent samarbejde, at dele viden med andre, og respekterer de folk, de samarbejder med.

(240 KB)

Indspil om, at der gives ingen facitlister for fremtiden, men at forsyninger inden for Vand- og Afløbsverdenen på flere måder står over for nye udfordringer er sikkert og vist med hensyn til organisation, klimaforandringer, benchmarking, mv.

(904 KB)

Indspil på baggrund af, at resultat af COP15 om klimaforandringer i Køben­havn i dagspressen blev illustreret med sæbebobler. Resultatet var så luftigt, som det næsten kunne blive.

Fortsat vil der hver dag blive sendt tonsvis af forurening op i luften. Vi sviner stadigt. Jorden rundt, nogle mere end andre.

(899 KB)

Båden runder det yderste af Isfjeldsbanken ved Ilulissat i Grønland og sætter kursen ind mod land igen. Det er i slutningen af juli, men diset og råkoldt herude. Flot og betagende, men alligevel lidt uhyggeligt med de delvist skjulte isfjelde. Inde over Ilimanaq skinner solen, og vejret er fint, da vi går i land.

Og hvad sker så de næste 12 døgn, hvor du er mutters alene, og overladt til vejr og vind, bl.a. inde ved Indlandsisen.

Publiceret i Greenland Today, 08, 2010

(medforfatter Astrid Ledgaard Holm)

(589 KB)

Jeg går ud af Ilulissat lufthavn, hen ad vejen mod Ilulissat. Ned til bugten Itisuarsuk, der når helt ind til vejen. Lige i vejsvinget for enden af bugten går jeg til venstre ind over de små høje og tørre dele i dette store grønne, men også lidt våde område. Midt på den første store forhøjning går jeg til venstre over mod fjeldet og går mellem småsøerne hen til vandløbet ned over fjeldet, Kuussuaq.

Jeg er på vej for at nyde omgivelserne rundt om Ilulissat i Grønland.

(317 KB)

Vinderbidrag i konkurrence om rejseartikler.

Nissebanden gjorde fortet i Christianssted berømt på ny, men der er mange andre meget spændende bygninger i byen. Og mange andre spændende oplevelser på St. Croix, St. Thomas og ikke mindst den mere ukendte St. John.

(485 KB)